Tidligere navne: Jul. Hoffensbergs Papirhandel Ophørt Annonce 1876 Adresse: | Kronprinsensgade 6 | By: | København K | Historie | 1860 Jul. Hoffensberg (1828-1893) noteres som boghandler i "Adressebog" for 1860, men der er muligvis tale om en papirhandel i forbindelse med det lithografiske etablissement, han har overtaget fra sin afdøde bror i 1855. Dolleris skriver, at han også er forlægger. 11.4.1874 Th. Michaelsen, Gl. Strand 30, overtager Jul. Hoffenbergs Papirhandel, Kronprinsensgade 6, mens Hoffensberg beholder det lithografiske etablissement. 19.9.1874 Julius Hoffensberg etablerer sammen med E. Jespersen (1831-1904) og Fr. C.H.Trap (1851-82) det store grafiske firma Hoffensberg, Jespersen & Trap. Firmaet omfatter Hoffensbergs lith. Institut, Em. Bærentzen & Co. lith. Institut, G.S.Wibes Bogtrykkeri (de to ejes af Trap) og Otto Schwartz’s Efterf. Boghandel og Forlag ejes af E. Jespersen. 18.11.1874 erkendt samhandelsberettiget som boghandlere "saalænge E. Jespersen var aktiv deltager deri". 3.19.1878 E. Jespersen udtræder med boghandel og forlag. Firma herefter Hoffensberg & Trap. 22.11.1882 Trap dør, Hoffensberg nu alene. 1888 Hoffensberg må give op pga. en øjensvaghed, og firmaet hæves. – se også V. Oscar Søtofte. | |
| Personer: | Hoffensberg, Julius Jespersen, Edvard Julius Marie Trap, Frederik (Frits) Christian Hoskiær |
|
Boghandlereidanmark.dk er et website om boghandlere i Danmark gennem tiderne - et stykke grundforskning i boghandlerhistorien. Vi gik officielt i luften den 18. januar 2012.
Vi har siden 1997 indsamlet materiale om danske boghandlere og deres forretninger gennem tiderne, og vi er nået rigtig langt. Men vi kan stadig bruge oplysninger og korrektioner - og billeder.
Fra 2024 har BogMarkedet overtaget ansvaret for hjemmesiden.
Hvis du har rettelser, tilføjelser eller billeder, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi har heldigvis hele tiden modtaget oplysninger og billeder - og for hver gang bliver vi lidt bedre - tak!
Gennem årene har boghandlerne solgt meget andet end bøger. Det har gennem årene kun været de meget få der har kunnet leve af bare at sælge bøger. Boghandlerne har solgt tapet, porcelæn, keramik og selvfølgelig også papirvarer og kontorartikler, men boghandlerne gik også ind i gramofonpladebranchen på et tidspunkt hvor det var cykelhandlerne der solgte pladerne. Mange boghandlere fik lavet deres egne hylstre til pladerne - og det var god markedsføring. Læs mere.
Vi har fået en fin billedsamling med mange billeder af boghandlere. Den har tilhørt Rudolf Høimark der var repræsentant og medejer af Alfred Th. Øberg A/S. På sine mange besøg hos boghandlerne tog han mange billeder. Vi har lagt Høimarks album op her på siden
Se album
Indtil 1965 var antallet af boghandlere støt stigende. Bare i perioden 1946-65 steg antallet med 100. Derefter begyndte det at gå den anden vej - og det har det gjort lige siden.
Se udviklingen af antal boghandlere her
På sit delegeretmøde den 14. marts besluttede BMF at nedlægge sig selv. BMF (Boghandlermedhjælperforeningen) var landsforening for ansatte i bog- og papirhandel under HK. BMF blev stiftet 29. maj 1883 og blev altså næsten 132 år. BMF Hovedstaden eksisterer i bedste velgående og en del af landsforeningens aktiviteter flyttes herover. Det gælder bl.a. BMF's Rejselegat, BMF's Børnebogspris, Nordisk Studiekursus og BMF's fane.
Læs om BMF
I Ølgod i Vestjylland findes der en mindepark for store danske forfattere. Den blev oprettet af boghandler Hans Nielsen for mere end 100 år siden og kan stadig ses. Hans Nielsen var en betydelig og driftig mand i Ølgod i sin tid og så var han far til Sven Nielsen, der skabte en af Frankrigs største forlagsvirksomheder.
Læs mere om mindeparken
Læs om H. Nielsens Boghandel
Boghandler Frantz Christian Mumme med bod på Børsen var også forlægger for salmedigteren Hans Adolph Brorson. Det har Jens Lyster skrevet en artikel om med lidt hjælp fra denne side. Artiklen er publiceret i Hymnologi Nordisk Tidsskrift. Jens Lyster er tidligere sognepræst og teologisk æresdokter ved Københavns Universitet.
Læs artiklen
Læs om boghandler Mumme
I 2014 fejrer vi 150 året for krigen i 1864 med TV-serie, debat, events og meget mere. Det var en krig hvor soldaterne kom fra de fleste befolkningsgrupper, enten som frivillige eller som indkaldte. Mange boghandlere deltog også. Takket være Andreas Dolleris kender vi i dag en del af de boghandlere der deltog i krigen. Krigen og især tiden derefter fik også konsekvenser for danske boghandlere - især dem syd for Kongeåen der pludselig lå i tysk teritorium.
Læs om danske boghandlere og krigen i 1864
Mogens Bang var lærling hos Andr. Høst & Søn 1962-65. Han har skrevet nogle underholdende erindringer fra den tid hvor vi hører om kostelige, kunstneriske og kongelige kunder og den samling originaler der var hans kollegaer.
Læs Mogens Bangs beretning
Et gammelt mundheld siger at boghandelen kan føre til alt, bare man forlader den i tide. Den fynske kunstner, Frank Hammershøj forlod boghandelen i tide, men inden da, skrev han dagbog igennem hele 1959, hvor han var lærling i Christrups Boghandel i Odense. Dagbogen er nu udkommet på Galleri Rasmus' forlag.
Læs om dagbogen
Knud Henri Sand arbejdede gennem 60 år i boghandel. Det bragte ham rundt i landet - til Viborg hvor han blev udlært, Århus hos Kristian F. Møller, videre til Færøerne for at ende i København hos først Strubes Boghandel og til sidst 25 år i Nyboder Boghandel.
Læs Sands beretning
Østerbro er det nyeste af brokvartererne i København. Bydelen opstod i sidste halvdel af 1800-tallet. Den første boghandel blev etableret i 1876 og i takt med at bydelen voksede, voksede også antallet af boghandlere i kvarteret, der fra starten var tænkt som en bydel for de mere velstående. I 1960'erne toppede antallet af boghandlere med over tyve. Derfra gik det støt tilbage.
Læs om boghandlerne på Østerbro
|
 - Andreas Dolleris
Links til vores gode venner
I de sidste par år har der været en vis krisestemning i bogbranchen. Boghandlere har lukket på stribe. Der lukker stadig boghandlere, men heldigvis åbner der også nye.
15.3.2023 åbner forlaget Leitura boghandel i Sorø
|