Til forsiden
Udskriv siden


Boghandlerhåndbogen

Tidligere navne: Adressebog for den danske, norske og svenske Boghandel, Adressebog for Den danske Bog- og Papirhandel, Boghandlerfortegnelsen



En fortegnelse over rabatberettigede boghandlere udgivet årligt i perioden 1859-2006.

1.9.1859 udgiver Otto B. Wroblewski Adressebog for den danske, norske og svenske Boghandel - en lille håndbog med adresser på boghandlere, kommisionøre og boghandlerforeninger i de tre lande.

1864 køber Rudolph Klein adressebogen.

1889 overtages adressebogen af hans søster Camilla Klein, der redigerer den sammen med Marinus Haagensen.

1905 køber Michael H. Jensen rettighederne til adressebogen og den bliver en betydningsfuld indtægtskilde for BMF's Pensionsforening, som Mikael H. Jensen er formand for. I praksis foretages udgivelsen af hans forlag, Schønberg. Blandt redaktørerne i denne periode kan nævnes Hilmer Soetmann og Christian Kønig.

1911 er det slut med det nordiske samarbejde og adressebogen er fra nu af kun for den danske bogbranche.

1944 overgår adressebogen ved ophævelsen af BMF's Pensionsforening til Den Danske Forlæggerforening.

1977 bliver Irene Krustrup redaktør.

2003 overgår udgivelsen til Den Danske Boghandlerforening og skifter navn til Boghandlerhåndbogen. Redaktør, Hanne Frederiksen.

2006 udkommer den sidste fortegnelse i bogform - herefter er fortegnelsen kun elektronisk på Boghandlerforeningens bestillingssystem, Bibi og Boghandlerforeningens hjemmeside. Redaktør Karin Erfurt.



Personer tilknyttet organisationen: