Til forsiden
Udskriv siden


Nielsen, Viggo

(25.6.1877-1976) søn af partikulier Jørgen Nielsen og Mariane Kaiser, bror til boghandler Martin Sander Nielsen, Frederiksberg. Udlært hos E.J. Pontoppidan, København. Medhjælper samme sted og hos V. Oscar Søtofte og Olaf O. Barfoed & Co., begge København. – Medlem af BMF’ bestyrelse 1901-03 og bestred senere en række tillidshverv, bl.a. formand for Dansk Musikhandlerforening fra nov. 1930 og senere æresmedlem, formand for Boghandlerklubben 1945-48, revisor i Københavns Boghandlerforening, bestyrelsesmedlem i Fotohandlerforeningen og medlem af hovedbestyrelsen i Landsbrancheforeningerne, næstformand i Vesterbros Handelsforening og senere æresmedlem, formand i Børnehjælpskomitéen og aktiv i arbejdet for Børnehjælpsdagens oprettelse, Skydebanekvarteret m.m. Hædret med R. 1943, Svenska Köbmannsföreningens Æresemblem i guld, Norges Købmandsforbuds Æresemblem i guld og De danske Handelsforeningers Fællesorganisations Æresemblem i sølv. – Gift 1. gang 1.6.1905 med Laura Emilie Madsen (15.6.1882 -20.7.1907). – Gift 2. gang 17.2.1918 med Krista Mariane Karpline Sørensen (f. 15.4.1883 i Horsens). (VM).


Forretninger

Foreninger