Til forsiden
Udskriv siden


Houmann, Jens Kruuse

(f 11.6.1927) blev efter realeksamen udlært i Oehlenschlægers Boghandel og var medhjælper hos Kai Worm og i Magasins bogafdeling på Kgs. Nytorv. Afdelingsleder i Danske Boghandleres Bogimport og fra sommeren 1968 afdelingsleder i Illums bogafdeling. Her var han meget aktiv og arrangerede bl.a. en række spændende udstillinger. Hans store personlige interesse for kunst smittede af på hans aktiviteter i Illum, og det blev der lagt mærke til: I februar 1976 blev han kontaktet af Gyldendal, som skulle spørge fra Knud W. Jensen, om han var interesseret i at blive leder af den kommende museumsbutik på Louisiana, Humlebæk. Efter et par møder i København og Humlebæk blev man enige. – Som leder af Museumsbutikken Louisaina vendte han delvis tilbage til Illum, hvor museumsbutikken i 1992 åbnede filial, Museumsbutikken Illum, og han stod som arrangør af flere udstillinger, bl.a. i april 1993: »Richard Mortensen. Grafiske arbejder 1965-1991« samtidig med »Sjældne Kunstbøger« (eller »125 kunstbøger«). (Egne oplysninger, 2004).


Forretninger