Til forsiden
Udskriv siden


Jespersen , Iver Ejgil

(21.10.1904-30.1.1995), søn af forlagsboghandler Halfdan Jespersen (1870–1952) og Charlotte G. E. Stok (1879–1954). Født i København som tredje generation i et forlæggerdynasti, så det var kun naturligt at faderen allerede 1935 optog ham som associé og 1951 gjorde ham til medindehaver af Jespersen og Pios Forlag. – Redaktør af Bogormen 1929-30 og medlem af Den Danske Forlæggerforenings bestyrelse 1941, næstformand 1947 og formand 1952-59. I sin formandstid ledede han foreningen med myndig charme og navnlig i det internationale organisationsarbejde gjorde han, der behersker mange sprog, et stort og fortjenstfuldt arbejde. Under sin formandsperiode var han medlem af Det nordiske forlæggerråd og Union Internationale des Editeurs, formand for Boghandlerklubben 1948-49. Ridder af Dannebrog 1958. - Gift 14.7.1928 i Kbh. med psykolog, formand for Kvindelig læseforening Kirstine Korsgaard, født 24.1.1903 i Lodderup, Mors, d. af mejeribestyrer Jens Kristian K. (1872–1950, gift 1. gang med Kirstine Clausen, død 1897) og Margrethe Marie Dahlgaard (1873–1965). Hans søn, Hans Jespersen var direktør i Universitetsbogladen og for FADL’s Forlag. (Dansk Biografisk Leksikon m.m.).


Foreninger