Til forsiden
Udskriv siden


Gad, Frederik Hegel

(27.4.1871 - 1956) søn af G.E.C. Gad, kom efter præliminæreksamen i lære i sin fars forretning og var medhjælper hos Asher & Co., Berlin og Nordin & Josephson, Stockholm. Derefter tilbage til G.E.C. Gad, hvor han først blev medejer og – efter broren, Oscar Tønsberg Gads død i 1920 – eneejer. – Frederik Gad var ugift og havde måske derfor tid til at bestride en ufattelig række af tillidsposter inden for branchen, hvor han bl.a. deltog i mange møder både i Danmark og internationalt. Ud over bogbranchen var han kurator for Det Kgl. Vaisenhus, bestyrelsesmedlem ved Kristeligt Dagblad, Dansk-Islandsk Kirkesag og Den kristne Buddist-Mission. Han blev Ridder af den islandske Falk 1925 og R. 1942. (Dolleris IV +Tryde + VM).


Forretninger

Foreninger