Til forsiden
Udskriv siden


Philipsen, Gustav

(27.10.1853 - 3.2.1925) søn af Philip Gerson Philipsen. Det var farens håb, at Gustav ville gå ind i bogbranchen, men han foretrak studierne, blev juridisk kandidat i 1875 og påbegyndte en juridisk karriere. Ved farens pludselige død vendte han sig dog alligevel mod forlaget, som han overtog sammen med sin yngre bror Ludvig Philipsen (1855-1895). Og snart blomstrede det med værker af politisk, litterært, historisk m.m. indhold foruden videnskabelige bøger, skolebøger og efterhånden et righoldigt program af dansk skønlitteratur, både Oehlenschläger og det moderne gennembruds forfattere samt vigtige tidsskrifter. Ligesom faren lagde brødrene vægt på at give bøgerne et smukt udstyr, og de udsendte en række fine illustrerede værker. – Gustav Philipsen var medstifter af Forening for Boghaandværk. Også i branchens øvrige forhold tog han ivrigt og kvalificeret del. – Efter brorens død og pga. sine mange officielle engagementer, både inden for og uden for branchen f.eks. som medlem af Københavns Borgerrepræsentation, som folketingsmand, bestyrelsesmedlem i Kunstindustrimuseet og dagbladet Politiken m.m., valgte han (nødtvunget) at afstå forlaget til det nystiftede aktieselskab Det nordiske Forlag, der senere fusionerede med Gyldendal. Men Philipsen fortsatte som formand for bestyrelsen 1896-1903 og fulgte med i forlagets ve og vel til det sidste. Ingen af brødrene giftede sig. – Gustav Philipsen udgav 1923 sine erindringer »Af min Urtegaard« og omtales i erindringsbøger af bl.a. N. Neergaard (1935) og Frederik Hegel (1946). Flere portrætter malet af J.F. Willumsen. (Bogvennen, 1895 + Dolleris II + IV + Tryde + Kraks Blå Bog, 1910).


Forretninger