(18.12.1922 - 8.6.1975) blev født i Horsens og udlært hos Christrup i Odense, hvor han fortsatte nogle år som medhjælper, derefter C.A. Reitzel. Arbejdede seks år på forlag/ bogagenturer i Chicago, USA samtidig med universitetsstudier. Rejste et år i Europa, bl.a. Schweiz, og etablerede sig ved hjemkomsten på Nørrebro. Efter fire år gav han op og arbejdede de næste 15 år – frem til sin tidlige død – i Høst & Søns Boghandel, der i øvrigt ophørte som boghandel med udgangen af 1975, det år Bjørnskov døde. – Han var et musisk og søgende menneske med mange interesser og stor viden. Skrev gennem årene artikler, kronikker og rejsebeskrivelser m.m. og udgav i 1974 en samling prosavers, der skildrer hans uro og søgen efter tilværelsens "afgørende værdier". (Bogmarkedet juni 1975 + Arkiv).
Forretninger
Nørrebros Boghandel