Til forsiden
Udskriv siden


Hansen, Birgit Bøgeskov

(f.13.2.1944-7.3.2023) blev udlært hos Else og Jens Jacob Jacobsen i Tarm 1960-64 og var medhjælper i Fremad’s Boghandel i København 1965. Derefter Sverige: Almquist & Wiksell og Åkerbloms Universitetebokhandel 1965-66. 1967-71 var hun leder af den nyoprettede Odense Universitets Boghandel. Herfra gik turen til Vestberlin, men da hendes søn skulle i skole, vendte hun hjem og var nogle år hos Bent Christensen i Thisted, inden hun efter et kort ophold i Tarm tog til Århus, hvor hun i en årrække var leder af City Vest Bogcenter i Brabrand. Da Gad overtog boghandelen her, flyttede Birgit ind til Århus Midtby, hvor hun 1988-92 ledede Gads Boghandel på Søndergade og fra 1992 Gad. Studiebogladen. 2005 blev hun leder af Clausens Boghandel i Århus, som Henning Vangsgaard havde overtaget. – Nogle år var hun kredsformand i Boghandlerforeningen og har været med i ledelsen af Boghandlerklubben Vest lige fra starten. (Arkiv + Bogmarkedet Nr. 2 2004).


Forretninger