Til forsiden
Udskriv siden


Mæhle, Trygve G.

(f.28.6.1904) født i Randers, søn af protokolfabrikant Rasmus Andreas Mæhle (7.7.1867 - 24.1.1933) og Nielsine Pedersen (f. 20.8.1869). – Udlært hos Alfr. Køster i Randers, ophold i Paris 1927 og 28, overtog 20.7.1931 Fr. Ravns Boghandel i Brædstrup, som han i 1942 overdrog til Erik Munksted. Overtog derefter, i 1943, Carit Andersens Boghandel på Østerbro i København, som han drev under navnet Østerbros Boghandel. Trygve G. Mæhle, (Østerbrogade 24). Han solgte forretningen 1.8.1944 til Helge Bach og overtog selv 15.8.1944 Svend Neergaards Boghandel i Ballerup. – Gift 17.7.1931 i Vanløse med Else Hansen (f. 27.6.1903 i København) datter af handelsgartner i Vanløse, Peder Chr. Hansen (f. 3.2.1857) og Olivia Marie Sten Jensen (f. 25.12. 1860). – Sønnen Lasse Mæhle (f. 11.6.1943) videreførte forretningen i Ballerup, og i 2009 3. generation, barnebarnet Lisbeth Mæhle (f. 1974). (VM m.fl.).


Forretninger