Til forsiden
Udskriv siden


Nielsen, Morten Christian

(12.5.1893-28.3.1974) var født på Hindholm i Førslev Sogn, søn af inspektør Niels Knudsen Nielsen og Christiane Marie Hansen. Efter handelseksamen 1912 lærling hos Carl Hinding, Næstved og medhjælper hos dennes efterfølger A. Børner. Aftjente sin værnepligt bl.a. som løjtnant 1916-18 og var medhjælper hos C.M. Nielssen, Stege og B.E. Bluhme, København. – Han var formand for konservativ Ungdom i Næstved og omegn 1913-14, bestyrelsesmedlem i BMF’s Pensionsforening 1917-35 og deltog i flere faglige møder i Sverige. – Gift 26.4.1923 på Frederiksberg med Ellen Boye (f. 24.5.1896), datter af sparekassebestyrer Casper Johannes Rahr Boye og Dora Emilie Ingeborg Brenneche. – Sønnen Svend Boye Nielsen (f. 30.1.1933) videreførte forretningen. (VM).


Forretninger