Til forsiden
Udskriv siden


Haagensen, Marinus Frederik Vilhelm

(24.2.1845 - 25.11.1898) var fra Aalborg, søn af skomagermester Martin Haagensen og Hedevig Cathrine Vogelius. Hans morfar var boghandler og bogbinder i Aalborg Jacob Steenstrup Vogelius (1785-1852) ud af en gammel præsteslægt. – Udlært hos H. Arntzen, Aalborg og medhjælper der og hos C.W. Stinck 1864-73, hvorefter han overtog forretningen sammen med Andreas Lind. – Udgav sammen med Camilla Klein Adressebog for den danske, norske og svenske Boghandel 12. - 15. årgang. – Gift 1. gang med Julie Marie Nielsen (24.12.1839 - 29.4.1877) datter af fyrbøder Lars Nielsen og Sophie Amalie f. Nielsen. – Gift 2. gang 25.10.1878 med Petra Margrethe Schønberg (f. 3.3.1858) datter af kaptajn ved fodfolket Peter Schønberg og Anna Cornelia Dümili. Hun overtog forlaget efter sin mands død og fortsatte det som Stincks Forlag. (Dolleris III + IV).


Forretninger

Foreninger