(9.1.1803 - 9.11.1881) søn af Abraham Soldin og således ud af en indvandret jødisk slægt. Blev 29.4.1820, året efter ‘Jødefejden’, sammen med sine tre søskende, døbt som kristen i Frederiksberg Kirke og ændrede efternavn til Soldenfeldt. – Broren Joseph Carl Soldenfeldt (26.1.1806 - 14.2.1891) var cand. jur. og arbejdede i Danske Kancelli, som kancellist fra 1834. Var samtidig kontorchef i Brandforsikringskontoret under Justitsministeriet. Tog pga. svækket syn sin afsked 1859, hvor han udnævntes til etatsraad; i 1886 R. – Ingen af de to brødre var gift, de levede yderst sparsommeligt. Og da de efterhånden var meget velhavende, praktiserede de stor velgørenhed. I adskillige år uddelte de hver fredag almisser til værdigt trængende fra deres hjem »Etatsraaden i Fortunstræde«, som Soldenfeldts kaldtes blandt byens fattige. Desuden indstiftede de en række legater og to stiftelser til kvinder: 1) En stiftelse for aldrende Lærerinder, Husjomfruer, Syjomfruer og andre Kvinder i lignende Stillinger, som har ophold i Kjøbenhavn. (i alt ca. 1,2 mio kr. – et enormt beløb i 1880’ernes Danmark) og 2) En stiftelse "for værdigt trængende aldrende Tjenestepiger her i Staden". Og der var en tilføjelse: "Til optagelse i Stiftelserne skal det ikke komme i Betragtning, til hvilken Trosbekendelse den Paagældende henhører." Formuen androg 1,75 mio. kroner og blev givet til Københavns Magistrat, der 1891-.94 lod opføre de to stiftelser mellem Ryesgade og Sortedamsdosseringen, der i dag er kendt som Brødrene Soldenfeldts Stiftelse, og som i 1990erne blev gennemrenoveret. – Begge brødre levede hele deres liv og døde i det samme hus, hvor de var født, Fortunstræde 1. – I Soldenfeldts Stiftelse findes buster af dem begge. (Dolleris I).
Forretninger
F.V. Soldenfeldt
