Til forsiden
Udskriv siden


Rekdal, Børge

(f.1906) blev udlært på Frederiksberg og kom i 1938 til Schultz. 1939-72 var han chef for boghandelen, der under hans ledelse udviklede sig fra en lille forretning i Havnegade til en stor, moderne City-boghandel i velindrettede lokaler i Møntergården. – Rekdal var i 20 år forretningsfører i De danske Boghandleres gensidige Kautionsfond, formand for Den danske Boghandels Pensionskasse fra 1947 og på mange områder aktiv i BMF. Modtog i 1947 BMF's ærestegn, Gulduglen. Han havde mange interesser: politik, litteratur, historie m.m. og et dejligt sommerhus ved Fakse Ladeplads. – Ved Rekdals pensionering skrev M. Buctz-Jørgensen i Det danske Bogmarked bl.a.: "Når boghandler Børge Rekdal forlader Schultz’ Boghandel den 27. april efter 35 travle arbejdsår, de sidste 33 som daglig leder, har han skrevet et stykke boghandlerhistorie, som er ret enestående (...) Vi hans venner ved også, hvilket slid det har været gennem de mange år, hvor arbejdstiden blev forlænget med aftner og helligdage, men morsomt for Rekdal må det være at se et så smukt resultat af al sliddet." (Det danske Bogmarked 583/1972).


Forretninger

Foreninger