Til forsiden
Udskriv siden


Rømer, Christian Frederik

(1.3.1865 - 22.10.1944) var født i Taftebjerg på Samsø, søn af lærer Holger Carl Leonhardt Rømer og Mariane Berthelsen. En oldefar var ‘Oberkiøbmand paa Kysten Guinea’, Ludwig Ferdinand Rømer, der 1760 udgav »Tilforladelig efterretning om Kysten Guinea«. – Chr. F. Rømer blev udlært hos Georg Schultz i Aalborg og var medhjælper hos H. Olaf Hansen, Århus, P. Hauberg & Co. (senere Johan Møller), København. – Han var sekondløjtnant ved 20. Bataillon og tjenestegørende ved 4. Regiment 1887-88, deltog i efterårsmanøvren i 1889 og var indkaldt til Kjøbenhavns Væbning 1894 og 1895. – Beklædte en række tillidsposter som bestyrelsesmedlem i Selskabet af 30. Juni 1865 og var næstformand i Opklædning af fattige Konfirmander. Aktiv i Børnehjælpsdagen bl.a. som medlem af hovedkomiteen 1909-12. – Rejste en del. – Gift 28.10.1892 med Agnes Johanne Wilhelmine Jensen (f. 16.7.1871) datter af restauratør Chr. Jensen (1837-1915) og Wilhelmine Johanne Krause (1836-75). Hun var medarbejder ved "Hovedstaden". (Dolleris IV) + Dansk Boghandlertidende 27.10.1944 og Bogh. 28.10.1944).


Forretninger