Til forsiden
Udskriv siden


Hagerup, Hans Eiler Hensemann

(13.7.1854 - 27.2.1928) søn af Hans Hagerup, udlært i Hempelske Boghandel, Odense og medhjælper hos sin far. Derefter Chr. Fried Vieweg, Quedlinburg og igen i farens forretning fra 1878 til overtagelsen i 1884, de sidste måneder som bestyrer for sin mor. – Han beklædte en lang række tillidshverv inden for bogbranchen, bl.a. var han i 20 år formand for Boghandlerforeningens Kommissionsanstalt, næstformand i Den danske Boghandlerforening (dvs. forlæggerforeningen), medlem af Forlæggerrådet og af De danske Boghandleres Fællesudvalg, holdt foredrag og skrev artikler i branchebladet, Nordisk Boghandlertidende. Desuden næstformand i Dansk Turistforening og kasserer i Foreningen for Provinsbørns Ferieophold. Rejste meget. R. 1905. – Gift 5.10.1883 med Elisabeth Palæmona Poulsen (f. 8.5.1863 på Disagergaard ved Slagelse) datter af godsforvalter på Valbygaard Poul Jacob Poulsen og Marie Sophie Frederikke Nannestad. (Dolleris III).


Forretninger

Foreninger