Til forsiden
Udskriv siden


Lynge, Herman Johannes Vilhelm

(25.12.1862-9.6.1945) søn af boghandler H.H.J. Lynge og Wilhelmine Andersen og udlært i sin fars forretning, som han senere blev medejer af og overtog og videreførte på bedste måde. Han udarbejdede kataloger over biblioteker, bog- og kunstsamlinger og havde sideløbende en speciel interesse for zoologi, deltog i studier på Universitetet, specielt malakologiske studier. Havde selv en stor samling af mollusker og leverede bidrag til både danske og udenlandske zoologiske og malakologiske afhandlinger og foretog omfattende rejser i forbindelse med studierne. – Gift 12.5.1893 med Elisabeth Vaupel (f. 21.2.1874) datter af hattefabrikant August Georg Vaupel og Elise Margrethe Wüstenberg. (Dolleris I + Dansk Biografisk Leksikon + Dansk Bogh.t. 12. og 19. jan. 1945).


Forretninger