Til forsiden
Udskriv siden


Pedersen, Einar Grønholt

(f.4.3.1907 i Randers, død 1986 i København) søn af tømrermester Niels Peder Pedersen og Johanne Margrethe Wrist. Udlært hos Jens Ballund, Randers (Randers Boghandel) studieophold i Paris, Frimodts Forlag, København 1928-31. – Medindehaver af Magnus Hansens Skolebogsforretning, eneindehaver fra 1933. Han var bare 25 år, da han overtog forretningen. For at det kunne lade sig gøre, måtte han anlægge skæg for at komme til at se ældre ud over for kunderne, der troede, han var læredreng. – »Det var ingen tilfældighed, at han med en vunden Højesteretsdom brød Forlæggerforeningens mangeårige monopolstilling,« hedder det i en hyldestartikel i Bogmarkedet. Han ville gøre antikvarboghandlerne samhandelsberettigede. I 17 år (1946- 62) var han antikvarboghandlernes energiske formand og arrangerede international antikvarboghandlerkongres i København. Æresmedlem af foreningen fra 1975. Beklædte en række andre tillidsposter i ind- og udland, bl.a. bestyrelsesmedlem ved Kristeligt Dagblad 1948-59 og formand for Fiolstrædes Købmandslaug og næstformand i City Centerforeningen. – Gift 1. gang 1935 med Anna Lise Grønholt Pedersen, ægteskabet opløst. Gift 2. gang 1983 med Inge Schmidt f. Aistrup. (Boghandleren nr. 9 -1957 + Bogmarkedet side 285 - 1972 + KRAK’s Blå Bog).


Forretninger