Til forsiden
Udskriv siden


Baggesen, Lars

(f.7.5.1947) søn af boghandlerne Anna (f.1920) og Ole Baggesen (f.1915) der drev Ole Baggesens Boghandel i Virum. Han kom i lære i Neergaard Andersens Boghandel i Bagsværd 1.8.1963 og blev udlært 31.7.1967. Samme år kom han til Illums Bogafdeling under Børge Houmann. I 1972 bliver han salgsleder. 1983 til 1987 er han i Nyboder Boghandel hvorefter han bliver afdelingsleder med ansvar for bøger i Amager Bogcenter (senere Bog & idé). 2013 går han på nedsat tid men stadig som leder af bogafdelingen. - Bestod merkonomkurser i Virksomhedsøkonomi og Organisation og Personaleledelse 1983-85. Sad i mange år i indkøbsudvalget for bøger hos kæden Bog & idé. Gift med Helle Kjærholm Hansen der også er uddannet boghandler og bl.a. var leder af B.O. Bøger i Lyngby Storcenter, leder af Gad Lyngby og Gad Nørreport. I 191996 forlod hun branchen for at uddanne sig til pædagog. Lars Baggesen er barnebarn af Ragnar Baggesen der drev boghandel på Østerbro (nu Bogladen ved søerne). (Egne oplysninger 2013).


Forretninger