Til forsiden
Udskriv siden


Frimodt, Johan

(f.2.3.1859) søn af sognepræst ved Sct. Johannes Kirke i København, Jens Chr. Rudolph Frimodt og Sophie Magdalene Clausen. (Moren kusine til G.E.C. Gad og søster til biskop Johs. Clausen, Århus). – Efter studentereksamen med 1. karakter fra Haderslev Læreres Skole i København lærling og medhjælper hos C.A. Reitzel 1878-84. – Udgav som forlægger i begyndelsen mest akademisk og pædagogisk litteratur, senere fulgte religiøse bøger af bl.a. præsten Olfert Ricard samt oversat litteratur. – Bestred en række tillidshverv inden for branchen og gjorde et stort arbejde i en vanskelig tid, bl.a. som formand for Den danske Boghandlerforening 1910-17 (men gik af, da Gyldendal trods talrige drøftelser, trak sig fra foreningen). 1933 hædrede foreningen ham som æresmedlem, og han blev R. – Sad også i Bibelselskabets bestyrelse og i hovedbestyrelsen for Diakonissestiftelsen m.m. – Gift 9.6.1892 med Emma Sophie Charlotte Hornemann (11.1.1860 - 8.4.1901) datter af professor, dr. med. Cl.J. Emil Hornemann og Christy Hohlenberg og kusine til boghandler Jacob Lund. Både på farens og morens side mange prominente folk. (Dolleris IV).


Forretninger

Foreninger