Til forsiden
Udskriv siden


Skadhauge, P. Chr. Poulsen

(f.1859 i Sønderhaa ved Thisted) etablerede forretning i Fuglebjerg i 1890. Det var på Sorøvej 8, hvor han også boede sammen med sin mor indtil 1893, hvor han giftede sig med Andrea Fæster. Fik næringsbrev i 1891 og byggede – sikkert med økonomisk hjælp fra sine to brødre, Jeppe og Lauritz Skadhauge – ejendommen Sandvedvej 4. Hertil flyttede han sin forretning, men da det nogle år senere, 1915, kneb med økonomien, blev ejendommen overtaget af Fuglebjerg Bank, der indrettede kontor i venstre del af bygningen, mens Skadhauge fortsatte sin forretning som lejer i den højre del. I en lille tilbygning havde hans kone hatteforretning – hun syede selv hattene. Banken var filial af Håndværkerbanken i Næstved. – 1930 overlod Skadhauge forretningen til sin datter og svigersøn Anna Maria og Johannes Sørensen, hvorefter han selv arbejdede som kolportør og som en af Indre Missions faste støtter. (Oplysninger fra lokalskrift, tilsendt af Gitte Lund Lindskov).


Forretninger