Til forsiden
Udskriv siden


Aastrup, Jens Bjørn

(f.16.6.1876 i Varde) søn af manufakturhandler Laurits Aastrup (8.12. 1838 - 19.6.1889) og Karen Nielsen (6.7.1839 - 3.6.1903). – Udlært hos F. Karp, Fredericia, G. Madsen, Tarm og J.E. Schouboe, Ribe 1887-91. Lærte bogbinderi 1893-97, var medhjælper hos Schouboe 1897-98, hos Jens Arnum i Askov 1898-99, hos Andr. Dolleris i Vejle jan.-maj 1899, hos P. Brandt i Svendborg maj-okt. 1899. Derefter bestyrer af F. Rybner Petersens Boghandels nyoprettede filial i Hadsten. 1904 overtog han filialen og blev rabatberettiget. I 1921 afhændede han boghandelen til V. Drøhse og etablerede ny boghandel i Brabrand, hvortil han overflyttede sin rabatberettigelse. Forretningsart: sortimentsboghandel, papir-, kunst- og musikhandel – Gift med Marie Ananie Christine Juncker, f. 1878 i Ribe. – Om J.B. Aastrup meddeler boghandler Laurits Lind i 1947, at han stadig bor i ejendommen, som han netop har solgt til Tage Dybvad. Selv driver Aastrup lidt kolportage og er stadig rabatberettiget. Som om Brabrand Boghandel er en videreførelse af Aastrups Boghandel??? (VM)


Forretninger