Til forsiden
Udskriv siden


Pedersen, Niels

(10.3.1894 - 2.11.1959) "ærkekøbenhavneren", der blev landskendt som "Boghøkeren i Askov", en af sin tids mest vidende boghandlere. Nævntes sammen med Møller, Haderslev og Clausen, Århus. Født i København, søn af detailhandler Niels Pedersen (12.12.1855 - 23.6.1893) og Hedvig Katrine Hansen (18.6. 1857 - 5.4.1934). – Manufakturlærling hos E. Gades Eftf. i København 1908-12, kommis hos Holger Petersen, København 1912- 16, aftjente sin værnepligt. Gik derefter i boghandlerlære hos P. Haase & Søn i København 1917-20 og fortsatte der som medhjælper til september 1839, hvor han overtog boghandelen i Askov. – Han havde et venskabeligt forhold til mange af sine kunder og holdt forbindelse med dem, også efter at de havde forladt højskolen. Som forgængeren Jens Arnum var også Niels Petersen en glimrende oplæser, værdsat i forsamlingshuse og mødesale landet over, i det gamle BMF og i radioen. Ved en teaterforestilling på Askov Højskole spillede han hovedrollen i Millers "En sælgers død". (VM + nekrolog af Ole Wivel (digter og tidl. højskolelærer på Askov Højskole samt direktør i Gyldendal) + Det danske Bogmarked 826/1959).


Forretninger