(8.12.1841-14.10.1891) født i Ringkøbing, søn af rebslager Christian Holm og Ida Fischer. Han var fætter til boghandler Lauritz Peter Holm, N.P. Holms Boghandel i Ringkøbing, og til Leopoldine Christiane Holm, der blev gift med boghandler Henrik Erichsen, Herning. – Selv lærling og medhjælper hos N.P. Holm fra sit 14. til sit 21. år. Deltog i krigen 1864 og var derefter et års tid hos Niels Dyhr i Nykøbing M, inden han etablerede egen forretning i byen. – Gift 1.12.1867 i Vorde ved Viborg med Hedevig Henchel Hammer (f. 25.11.1847) født i Egå ved Århus, datter af lærer Anders Morten Hammer og Ane Kathrine Fischer. Efter hendes mands død, 50 år gl. overdrog hun forretningen til Hans Hansen. (Dolleris II).
Forretninger
Bøger og Papir Nykøbing Mors