Til forsiden
Udskriv siden


Arnold-Larsen, Arne

 

(16.8.1896-1963) født i Nykøbing F, søn af læge, dr.med. Arnold Ulysses Larsen (12.4.1859-14.4.1901) og Mabel Alice Bech (f. 25.11.1866). – Udlært hos Vilh. Prior, Kgl. Hofboghandler i København 1913-17 og medhjælper samme sted. Derefter Henrik Koppels Forlag og senere Gyldendals Nykøbing F afdeling, som han blev leder af i 1922 og få måneder senere overtog for egen regning og drev i 36 år, hvorefter den ophørte. – Bestred flere tillidshverv inden for branchen: Bestyrelsesmedlem i Den Danske Provindsboghandlerforening, Fagskolen, DBK og Danske Boghandleres Bogimport. – Gift i København 17.4.1921 med Elly Olga Holm (f. 17.6.1897) født i København, datter af bødker Andreas Olsen Holm (f. 18.3.1870) og Olga Paulsen (f. 8.6.1871). – Efter at være ophørt som boghandler flyttede ægteparret til København, hvor de havde en lejlighed i Boghandler-Bo. (VM + Bogmarkedet 1963).


Forretninger