Til forsiden
Udskriv siden


Johnsen, Christen

(1.5.1848-23.8.1878) født i Nordby, søn af købmand, konsul Simon Johnsen og Anne Husted. – Denne anden indehaver af forretningen i Nordby fik et endnu kortere liv end sin forgænger, bare 30 år blev han. – Uddannet ved landvæsenet og en tid ejer af Nordby Færgegaard, men overtog så 23.3.1878 (fra 1.1 at regne) J.C. Christensens boghandel, men døde få måneder efter. – 22.11.1871 havde han giftet sig med Martha Fischer (f. 9.5.1848) født i Haderslev, datter af skibsfører Johan Henrik Frederik Fischer og Sophie Schytte. Hun fortsatte forretningen i fire år efter sin mands død og afstod den derefter til Jes Nielsen Hansen og flyttede til København. (Dolleris II).


Forretninger