Til forsiden
Udskriv siden


Allerup, Robert Nimmo

(23.7.1873-25.9.1928) født i Odense (død under besøg i København), søn af fabrikant Emil Allerup (6.7.1840 - 22.3.1899), medindehaver af M.P. Allerups Jernstøberi og Maskinfabrik, Odense, og Robina Nimmo (16.7.1839 - 8.3.1925). – Udlært hos sin svigerfar Th. Øberg 1889-93, medhjælper der og fra 1.2.1897 bestyrer indtil overtagelsen. Drev foruden bog- og papirhandel m.m. også musik- og kunsthandel samt bogtrykkeri. – Medlem af bestyrelsen for Den danske Provinsboghandlerforening fra 1916 og deltager i boghandlermøder i Christiania, Lübeck og Leipzig. Lokalt formand for Nakskov Roklub, medlem af bestyrelsen for Nakskov Musikforening og for Marineforeningen – Gift 3.11.1899 med den tidligere indehavers datter, Elna Øberg (f. 30.10.1877), datter af boghandler Theodor Henrik Øberg (27.5.1845 - 4.2.1895) og Anna Theresia Christiansen (f. 20.8.1850). Hun deltog aktivt i forretningens drift og videreførte den efter sin mands død bistået af sine fire børn i kortere og længere perioder: – Datteren Lone Øberg Allerup (f. 9.8.1900) blev udlært hos V. Kristoffersen, Nykøbing F og arbejdede derefter i Th. Øbergs Boghandel. Datteren Maggi Nimmo Allerup (f. 29.8.1910) udlært i boghandelen i Nakskov, medhjælper hos Rasmus Hansen i Odense og fra 1932-35 i Th. Øbergs Boghandel. Sønnen Willy Robert Allerup (28.1.1918 - 13.3.1947) fra 1.7.1945 til sin tidlige død boghandler i Brønshøj. Sønnen Gunnar Henrik Allerup (20.7.1902 - marts 1965), som overtog. (Dolleris IV + Dansk Boghandlertidende 28.9.1928 + VM med oplysninger fra Elna Allerup, 1947).


Forretninger