Til forsiden
Udskriv siden


Iversen, Niels Iver Holm

 

(14.1.1825-30.9.1875) søn af klokker og skolelærer i Middelfart Peder Iversen og Else Helene Wisbech (d. 1925) – en storebror, Christian G. Iversen, blev boghandler og forlægger i København, en fætter, J.L. Wisbech, var boghandler i Kolding (den senere Barkholt og Gad). Faren, skolelærer Iversen, var meget boginteresseret og samlede og drev for egen regning et lille bibliotek med gratis udlån. – Overtog august 1854 E. Ryes boghandel i Middelfart i 1854 og drev den i syv år. – Efter at have solgt boghandelen som 36-årig drev N. Holm Iversen nogle år en lille manufakturforretning og fik senere ansættelse ved byens toldkammer (hans oprindelige fag). – Medstifter af Middelfart Handelsforening og Middelfart Forenede Skydeselskab. – Gift 8.2.1850 med Hansine Holst (16.10.1823 - 26.10.1905) født og død i Middelfart, datter af rebslager Jens Holst og Else Marie Enevoldsdatter. Hun overlevede sin mand med 30 år og havde ved sin død plads i bankdirektør A.C. Hansens fribolig. (Dolleris II).


Forretninger