Til forsiden
Udskriv siden


Frost-Hansen, Poul

(27.4.1887-1961) søn af boghandler i Kolding Hans Chr. Hansen (f. 15.7.1855) og Juliane Frederikke Frost (f. 2.1.1866). – Udlært i farens forretning og medhjælper hos Andr. Fred. Høst & Søn, H. Hagerup, begge København, og hos Vald. Rasmussen, Paris og fuldmægtig i sin fars boghandel fra 1917, og den der i realiteten drev den til 1931, hvor Th. Ougaard overtog den. Arbejdede derefter som registrator på Politistationens motorkontor i Kolding. – Udgav under pseudonymet Otto Wang en række skønlitterære bøger og under eget navn bøger om exlibris og etablerede sammen med Th. Bartholin tidsskriftet "Exlibris Revuen". – Gift 18.5.1917 med Nina Lund (f. 10.10.1898 i København) datter af driftsbestyrer ved vestre Elektricitetsværk, Carl Lund (f. 1858) og Hanne Knudsen (1852-1917). (Dolleris IV + oplysning fra Th. Ougaard til VM).


Forretninger