Til forsiden
Udskriv siden


Elling, Lars Gerhard

(f. 31.1.1925) født i Kalundborg, søn af boghandler Povl Elling 1891-1974) og Gerda Tortzen (f. 1895), opkaldt efter sin oldefar og 4. generation i boghandelen og den sidste boghandler Elling i Kalundborg. – Efter mellemskoleeksamen udlært hos sin far under besættelsen, medhjælper hos Arnold Nielsen, Nykøbing F, Schwenckes Boghandel, Roskilde og i Knud Wienikes Boghandel, København NV, inden han i 1954 vendte tilbage til Kalundborg. Efteruddannelse på Handelskostskolen i Odder. – I fritiden dyrkede han roning i over 50 år, både kaproning og som motion, og spillede i over 30 år musik sammen med blinde og svagtseende. Medlem af Sct. Georgsgildet i Kalundborg. – Gift med Grethe Elling, som blev medejer. Deres søn Mikkel Elling ville ikke være boghandler. – »Grunden til at jeg stoppede som 71-årig var helbredet, slidgigt i knæ og ryg. Boghandelen var ikke til at sælge, prøvede mange gange i pressen og havde flere interessenter, men de sprang fra.« (Bogmarkedet 1/2/3 1988 og Kalundborg Folkeblad 31.12.1987 + egne oplysninger 2002).

 


Forretninger