Til forsiden
Udskriv siden


Christiansen , Laurits Frederik

(11.10.1896 - maj 1956) kom fra Nexø, Bornholm, hvor hans far, Christian Mossin Christiansen, var landpostbud, moren hed Ingeborg Gunhild Hansen. Udlært hos Broder Schjørring, Nexø og medhjælper i Bethesdas Boghandel i København, hos Victor Dethlefsen i Vejle og papirhandler H.F. Larsen, København, hvorefter han etablerede sig i Hillerød. – Ved siden af forretningen prædikant i Luthersk Missionsforening, medredaktør af bladene »Budskab fra Naadens Rige« og »Kristelig Børnetidende«, der begge blev udgivet af Luthersk Missionsforening. Medlem af foreningens bogudvalg, af Hedningemissionsudvalget og af en række andre bestyrelser under Missionen, bl.a. Delegeretforsamlingen 1938. Medlem af Hillerød menighedsråd 1934-38. – Gift 1929 med Marie Christensen (f. 22.3.1902) datter af gårdejer Lars Peter Christensen, Lavø og Ane Marie Rasmussen. (VM).


Forretninger