Til forsiden
Udskriv siden


Hansen, John Clemen Sperwath

(f.6.10.1935) søn af boghandlerægteparret Else og Harald M. Hansen og 3. generation i Knapstrup Boghandel (etabl.1925), som han overtog sammen med sin kone Birthe Hansen i 1966. – Han var udlært hos E. Henningsen, Holbæk 1952-56 og medhjælper hos Karen Vedde, Nykøbing Sj. 4 mdr. i 1956, soldat 18 mdr. 1957-58 og medhjælper hos Georg Christensen, Næstved 1958- 66. Han var altså – i modsætning til sine forældre og bedsteforældre – udlært inden for faget og fik forretningen godkendt som rabatberettiget A-boghandel. Allerede året efter stor udvidelse og flere fulgte, hvor også privaten og 1. sal blev inddraget. – Blandet handel med foruden bøger lædervarer, foto, tobak, brugskunst, papir og blade, aviser og konfekturer, legetøj, parfume og småbørnsartikler samt tips. 50-års jubilæet fejres med reception i 1975. Fire år senere overtog ægteparret Jyderup Boghandel og den tilhørende filial i Mørkøv. Den gamle forretning i Knapstrup blev nu filial af Jyderup og med Birgit Hansen som daglig leder, mens datteren Lene Hansen (f. 1953) nu som 4. generation blev leder af filialen i Mørkøv, som hun i 1981 overtog for egen regning. Forretningen i Knapstrup lukkede i 1984, og filialen i Mørkøv blev igen filial. I 1998 lukkede også Jyderup Boghandel, sandsynligvis i forbindelse med at Birthe og John Hansen gik på pension. (Arkiv + Holbæk Amts Venstreblad 24.10.1975).

 


Forretninger