(14.3.1883-19.8.1942) født i Holbæk, søn af købmand Lars Søvndahl Petersen (11.8.1849-21.1.1927) og Ane Kristine Jensen (4.7.1854 - 5.10.1924). – Udlært hos E. Henningsen, Holbæk, hvor han fortsatte som medhjælper til 1903. Aftjente sin værnepligt som soldat i Søværnet. Medhjælper derefter hos Niels Ehlert, Bogense, F.C.E. Olsen, Maribo og Th. Øberg, Nakskov. Etablerede ny boghandel i Jyderup 4.5.1907. Drev fra nov. 1927 tillige ur- og guldsmedeforretning. – Deltog i boghandlermødet i Leipzig 1914. Var formand for Turistforeningen for Jyderup og Omegn fra dennes stiftelse 28.9.1932. – Gift 8.11.1907 med Elisabeth Hermansen (13.10.1885 - 1954) født i Maribo, datter af bagermester Henning Hermansen og Regine Høier. Hun videreførte forretningen efter sin mands død i Bagsværd) i 1942 (Dolleris IV + VM).
Forretninger
Jyderup Boghandel og Kontorforsyning