Til forsiden
Udskriv siden


Ottesen, Emil Sofus

(f.2.11.1869) født i Tranekær, søn af godsforvalter ved Grevskabet Langeland, exam. jur. Sofus Marius Andreas Ottesen (31.5.1831 - 16.6.1915) og Emily Damm (21.11.1843 - 23.4.1930). – Udlært hos Andreas Brandt, Rudkøbing, lærte bogbinderi med karakteren “særdeles veludført” for sit svendestykke. Kom tre år senere til Aug. Langkilde i Nyborg, bestyrede Andreas Brandts Boghandel i Rudkøbing 1894-97 og overtog siden Chr. Kragelunds Boghandel i Holstebro. Han fortsatte ikke helt det samme sortiment, men havde til gengæld agentur for Hornung & Møllers pianofabrik i København, Andersens Orgelfabrik i Aalborg samt for rejsebureauerne Globus og Svenska Amerika Linien foruden kollektion for Landbrugslotteriet. – Gift i Rudkøbing 23.10.1898 med Marie Svendsen (f. 16.3.1870) født i Rudkøbing, datter af rebslager Niels Peter Svendsen (19.4.1841 - 13.7.1897) og Ane Kirstine Rosalie Kristensen

(26.8.1843 - 29.11.1933). – Datteren Elga Ottesen (f. 17.2.1901) blev udlært 1918-22 og overtog Svend Jorks forretning på Frederiksberg, som hun drev som E. Ottesens Boghandel sammen med sin søster Marie Ottesen. Senere overtog de Valdemar Stahls Boghandel på Vesterbrogade i København. (VM).

 


Forretninger