Til forsiden
Udskriv siden


Irving, Hans Frederik Arnold Sørensen

(10.4.1851-25.2.1929) født i Århus, søn af købmand Michael Sørensen og Andrea Thomasine Baëss. – Lærling og medhjælper hos sin kommende svigerfar E.J.M. Jespersen, Thierrys Boghandel i Nakskov 1877-83. Medhjælper hos Emil Flensborg 1883, soldat i Viborg 1884 og medhjælper hos Jacob Zeuner, Århus indtil han i 1887 overtog Ulrik Møllers boghandel i Holbæk og den dertilhørende ejendom. Overdrog forretningen til Carlo Clausen efter 5 år og flyttede til København, hvor han blev prokurist hos sin svoger, Halfdan Jespersen på Jespersen og Pios Forlag, hvor han var lige til han i 1928 pga. sygdom måtte trække sig tilbage. Døde natten mellem 24. og 25. februar 1929. – Gift med Helga Jespersen (f. 23.6.1865 i Kbh.) datter af forlagsboghandler Edvard Julius Marie Jespersen og Henriette Klein og dermed søster til dir. for Nordisk Musikforlag m.m. Einar Jespersen og forlagsboghandler Halfdan Jespersen. (Dolleris II + Dansk Boghandlertidende 1.3.1929).


Forretninger