Til forsiden
Udskriv siden


Madsen, Sven Holmen

(f.1949) født og opvokset i Hørve, udlært hos Storkfelt i Holbæk 1969, soldat og medhjælper hos Haase i København, hvor han samtidig læste merkonom. Kom 1974 til Asnæs boghandel, hvor boghandler John Nilsson i 1977 tilbød ham medejerskab. Kompagniskabet udvidedes efterhånden til også at omfatte Tølløse Boghandel, en boghandel i det dengang nye Ishøj Center samt Stenløse Boghandel. I 1981 tiltrådte Nilsson en stilling i BIF, og Sven Holmen overtog “hele menageriet”. I 1982 solgte han boghandelen i Ishøj og lukkede Stenløse for at koncentrere sig om Vestsjælland. Efterhånden kom andre butikker til: Dianalund, Nykøbing S, Holbæk, Jyderup og Kalundborg, en kæde med et samlet butiksareal på 13-1500 m2. – Alle butikkerne har været med i Bog & idé, hvor Sven Holmen også sidder i kædeudvalget, men de to mindste forretninger, Dianalund og Tølløse, skiftede til Bøger og Papir, da den kæde blev oprettet, men i 2005 vendte boghandelen i Dianalund tilbage til Bog & idé. Den var da netop blevet renoveret og ligger i ligeledes nyrenoveret butikscenter. Åbnede i 2005 tillige boghandel i Holbæk med sønnen Rasmus Madsen, som leder. Han er uddannet på Handelshøjskolen, kom med i kæden i 2003, og hans far regner med at arvefølgen således er sikret. – Sven Holmen Madsen betegner sig selv som mere handelsmand end boghandler. Han sælger mange bøger i sine butikker, men også andre varegrupper, der er helt nødvendige for at overleve i de mindre bysamfund, hvor det til gengæld også er vigtigt at holde forretningerne i gang og sørge for, at de er velassorterede og indbydende, og hvor lokal- og personkendskab er vigtigt, ligesom det er vigtigt med en god ånd i butikkerne. Han uddanner derfor gerne selv sit personale, (Bogmarkedet 13.6.1994 + juni 2005 + 23/2006 + aug. 2011)


Forretninger