Til forsiden
Udskriv siden


Bertelsen, Christian

(4.1.1804-25.7.1865) født i Holbæk, søn af avlssbruger og brænderiejer Hans Bertelsen og Ingeborg Clausen. – Var i nogle år assistent på Byfogedkontoret i Holbæk, inden han i 1830 etablerede boghandel og ved Boghandlerforeningens stiftelse blev rabatberettiget. Havde sortimentsboghandel, papirhandel og bogbinderi. – Han var organist i Holbæk Kirke fra 1827 til sin død. – Overtog i 1853 faderens brænderi. – Byrådsmedlem 1844-50, formand fra 1848 og folketingsmand for Holbæk Amts 1. valgkreds 1854-55. Medstifter af Sparekassen for Holbæk og omegn. – Gift 1. gang 1831 med Augusta Philippine Seydler (5.2.1809-25.4.1838) født i København, død i Holbæk, datter af kammer- og kapelmusikus Philip Seydler (muligvis død 1912 under en kunstrejse til Pesth) og Johanne Augusta Tiemroth. – Gift 2. 1839 gang med Sara Dorthea Holbech (23.7.1813 - 9.6.1889) født i Middelfart, død i København, datter af avlsbruger, skomagermester Morten Pedersen Holbech og Birgitte Kirstine Pedersdatter Greve; hun videreførte forretningen efter sin mands død og indtil 1870. (Dolleris II).


Forretninger