Til forsiden
Udskriv siden


Borregaard, Johannes Christensen

(21.3.1874-16.5.1918) født i Solbjerg Skole på Mors, søn af skolelærer, senere kantor i Helsingør, Niels Christensen Borregaard og Sophie Hausgaard og fætter til boghandler J. Breinholt Nørgaard, Thisted. – Udlært hos J. Rasmussen, Køge og medhjælper hos Magnus A. Schultz, Aalborg 1893-97, Adolf Jacobsen, Viborg og Jul. Gjellerup København. – Var direktør for det senere opløste aktieselskab Til søs og til lands, hvis formål var at udgive et børneblad med det navn. – Efter afståelse af forretningen var han ind til sin tidlige død repræsentant for L. Levison jun. – Gift 12.5.1905 med Marie Sofie Jørgensen (f. 5.1.1884 i Fuglebjerg) datter af sognefoged, gårdejer Peter Jørgensen og Anna Sofie Christiansen. (Dolleris III + Dansk Bogh.t. 23.5.1918).


Forretninger