Til forsiden
Udskriv siden


Dam, Mogens

(f.31.12.1936) født i Rønne, søn af boghandler William Dam (1904-73) og Martha Falkenberg (f.1909). – Efter højere handelseksamen fra Niels Brock i København udlært hos Arnold Busck, København 1961-62. Arbejdede derefter hos Doubleday Book på Fifth Ave i New York og var 1963-64 ansat på forlaget Charles E. Tuttle i Tokyo, hvor han beskæftigede sig med bogfremstilling og selv stod for en række udgivelser. 1.5.1964 var han tilbage i Rønne og da faren døde 19.12.1973, overtog han William Dams Boghandel sammen med sin kone Birte Dam. De købte i 1981 Rønne Centrum (med butiksarkade), hvortil bogladen flyttede. – Mogens Dam satsede også på forlagsdelen og stod bag mange bogudgivelser foruden kalendere og postkort (gennem årene en lille million) m.m. Han og hans kone trak sig tilbage i 2001, hvor datteren Pernille Dam (f.5.10.1967) tog over. (Egne oplysninger, 2005).


Forretninger