Til forsiden
Udskriv siden


Flensborg, Johan Ahrent

(8.3.1859-1934) født i Niær præstegård ved Hammel, søn af sognepræst Thøger Lassen Althalt Flensborg og Emilie Mathilde Marie Saabye. Bror til Erhard Saabye Flensborg, boghandler i Roskilde, og Emil Flensborg, der var galanterihandler i København – Udlært hos Hannibal Walboni, København og medhjælper hos Tørsleff i Slagelse og 1830-34 hos sin bror Erhard Flensborg i Roskilde 1885-86 samt medejer af Hempelske Boghandel i Odense sammen med sin kommende svigerfar. Overtog derefter F. Schouboes Boghandel i Ringsted, som han førte videre under sit eget Navn. – Formand for Ringsted Handelstandsforening, medlem af bestyrelsen og kasserer for Ringstedkredsens Bibel- og Hedningemissionsselskab, medstifter af Ringsted Bank 1890 og i bestyrelsen for samme, overligningskommissær for Ringsted Købstad fra 1902, formand for Garderforeningen i Ringsted og omegn og medlem af direktionen for Kjøge-Ringsted Jernbanens a/s fra 1917. – Gift 11.7. 1885 med Frederikke Kirstine Helm Petersen (f. 21.4.1867 på Næsbyhoved ved Odense) datter af forlagsboghandler i Odense, justitsråd Søren Frederik Helm Petersen (25.9.1838-3.11.1897) og Marie Charlotte Faber (1.7.1844-8.12.1931). (Dolleris + VM + Kraks Blå Bog + slægtsregister*), hvor der også er foto).


Forretninger