Til forsiden
Udskriv siden


Damgaard, Anthon Jensen

(15.9.1838-28.9.1885) søn af arrestforvarer i Varde Christen Jensen Damgaard og Anna Cathrine Askou. – Udlært bogbinder, rejste som bogbindersvend i Tyskland 1860-62, Hamborg, Berlin, Leipzig, Oschwitz, Chemnitz, Nürnberg, Heidelberg osv. inden han i 1865 etablerede boghandel i Ribe. Drev foruden boghandel også bogtrykkeri, bogbinderi og nogen forlagsvirksomhed. Udgav bl.a. ‘Sange for danske Vaabenbrødre’ (1868), et ‘Udvalg af J.H. Wessels Digte’ (1868), og ‘Grændsebladet’ redigeret af J. Kinch. – Deltog i krigen 1864 og blev under felttoget udnævnt til løjtnant – Gift 1.2.1870 med Marie Sophie Eriksen (20.7.1850 - 2.12.1910) datter af Møllebygger, fhv. møller i Ribe Frederik Ferdinand Eriksen og Anna Katrine Matthiessen fra Jelling. Efter Damgaards død giftede hun sig igen – med sparekassedirektør, fhv. manufakturhandler i Ribe, A.R. Nors. En søn, Holger Damgaard (f. 1870), blev pressefotograf ved Politiken. (Dolleris).


Forretninger