Til forsiden
Udskriv siden


Jacobsen, Lars

 

(10.1.1803-19.6.1880) født i Hvejsel, Vejle Amt, søn af gårdmand Jacob Nielsen Smed og Ane Larsdatter. – Seminarist fra Borris 1826 og huslærer 1826-29 hos kontrollør Nissen i Ejstrup ved Kolding. Derefter lærer ved Julin Fabricius’ Institut i Horsens og senere ved det Jacobsenske Institut i Randers, i hvilken by han var fastansat ved den Brock-Bredalske Friskole indtil han som 37-årig etablerede sig som boghandler. – Fik også tid til at skrive lærebøger, "Opgaver til Hovedregning" (1838), "Praktisk Regnebog" (1839) og "Regnebog for begyndere". – Var medlem af Skoledirektionen for Nørhald m.fl. herreder samt Randers Amts skoleråd. Desuden kirkeværge for St. Mortens sognekirke, oldermand i Randers Kjøbmænds Liglaug og fra 27.3.1877 Kancelliraad. – Gift 13.10.1841 med Ane Marie Mortensen (Hassing) (f. 24.4.1815 i Hobro) datter af smedemester Jens Mortensen (Hassing) og Johanne Andersdatter. (Dolleris I).


Forretninger