Til forsiden
Udskriv siden


Arnum, Svend

(f.10.3.1904 i Askov) søn af boghandler i Askov Jens Nissen Arnum (14.4.1864-15.6.1918) og Margrethe Bothilde Høyer (f. 19.10.1867). Han var bestyrer af boghandelen i nogle år for sin mor, men drev kun Askov Boghandel et års tid som ejer. Så overdrog han den til Sv. Cordes og overtog selv 1932 Th. Thrues Boghandel, Immervad 4 i Århus, som han 2.2.1935 overdrog til N.J. Christiansen og N.G. Fønss Preyesz. Herefter blev han repræsentant for Flensteds Forlag i Odense indtil han 6.6.1936 blev repræsentant for Gyldendal i København. – Stiftede i Århus “Askovkredsen” (De gamle elever). Deltog i BMF’s møde i Lund 1937. Som pensionist slog han sig på tegning og maling. Besøgte ofte sit gamle forlag og var en lun og hyggelig mand. – Gift med Anna Margrethe Nielsen (f.23.7.1906) og far til Niels Arnum, der senere, efter nogle år hos bl.a. Gad, efterfulgte sin far som repræsentant for Gyldendal. (Niels Arnum: se nekrolog i Bogmarkedet 1998).


Forretninger