Til forsiden
Udskriv siden


Clausen, Andreas Tøgesen

(26.1.1889 - dec. 1965) født i Bjolderup ved Aabenraa, søn af lærer Detlef Clausen (23.1.1843 - 17.4.1918) og Helene Mathiesen (1.6.1848 - 12.3.1921); faren deltog som frivillig i krigen i 1864 og blev dekoreret med Dansk Krigsmedaille og Hohenzollern-Husorden. – Andreas kom i lære som 15-årig hos F. Sørensen, Aabenraa og var medhjælper hos Hans Lauridsen (v/Peder Christensen), Haderslev og I.M. Spaeth, Berlin. Gik på Købmandsskolen i København, inden han som 24-årig etablerede egen boghandel i Sønderborg. Den drev han de næste 50 år! – Var to gange i længere tid soldat i 1. verdeskrig, dels i Elsass dels i Slesvig. – Af tillidshverv var han kasserer i Biblioteksforeningen fra 1920 og tillidsmand i Sønderjysk Skoleforening fra 1918 samt bestyrelsesmedlem af Dansk Samfund, Kunstforeningen og Foreningen Norden og fra 1922 kirkeværge. – Gift 18.4.1917 med Kathrine Terkelsen (f. 4.12. 1888) født i Haderslev, datter af avlsbruger Terkel Terkelsen (7.5.1854 - 19.1.1909) og Jessine Clausen (f. 5.3.1862). – Han efterfulgtes af sin søn, Bent Ditlev Clausen og senere af sønnesønnen Bjørn Kolborg Clausen.


Forretninger