Til forsiden
Udskriv siden


Fuglsang, Theodor

(7.1.1883-7.11.1951) var sønderjyde, født i Lunding, søn af gårdejer Søren Fuglsang (21.9.1848 - nov. 1930) og Anna Marie Ravn (20.11.1854 - 8.3.1913). – Udlært i F. Sørensens Boghandel i Aabenraa 1898-1902 og medhjælper hos Otto Carins, Göttingen 1902-04, Alsboghandelen, Sønderborg 1904-06, Burgurs Buchhandlung, Guben 1906, Alsboghandelen, Sønderborg 1907-12, Limbarth-Venn, Wiesbaden 1912-13 og igen Alsboghandelen1913-20 afbrudt af 2 års militærtjeneste 1917-19. – 13.8.1920 (efter Genforeningen) skrev han til Forlæggerforeningen og søgte om rabatberettigelse og nævnte, at han overtog Alsboghandelen efter sin tidligere chef herr Gewallig. – Gift 16.10.1926 i Roskilde med Edith Augusta Louise Nielsen (f. 3.6.1895) født i Aalborg, datter af bøssemager ved 11. Bataillon, Frederik Vilhelm Nielsen, D.M. (26.11.1862 - 30.4.1925) og Clara Louise Gottorp (14.3.1866 - 28.9.1936). Hun videreførte boghandelen i fem år efter hendes mands død i 1951. (VM + Nord. Boghandlertidende s.1/1943 + Boghandleren 15.11.1951 + Arkiv).


Forretninger