Til forsiden
Udskriv siden


Andersen, Adolf

(f.12.11.1873) født i Sæby, søn af bødkermester Jens Chr. Andersen (12.8.1825 - 1909) og Kirstine Nepper (28.7.1830 - 4.2.1914). – Efter præliminæreksamen 1889 udlært hos Adolf Jacobsen, Viborg og medhjælper hos Th. Køster, Århus, J.R. Dein, Maribo, Carl Nordentoft, Løgstør, V. Oscar Søtofte, København i 3 år, og hos Georg Schultz, Aalborg 1901-03, hvorefter han etablerede en papirhandel, i Dybvad ved Sæby, hævet 1904. – Han rejste derefter til Amerika, hvor han blev til 1909, kom derefter hjem og etablerede boghandel i Otterup på Fyn, som han ophævede 1911, hvorefter han etablerede sig varigt som boghandler i Sæby. – Det var også det år, han, 24.9.1911, giftede sig med Sigrid Kirstine Johansen (f. 18.11.1887 i Jerslev) datter af købmand Carl Johansen (16.2.1861 - 3.4.1902) og Olga Hvilsom (20.11.1863 - 26.8.1915). (Dolleris IV).


Forretninger