Til forsiden
Udskriv siden


Christensen, Niels Peter Holm

(f.20.4.1914) født på Regnegaard i St. Heddinge, søn af proprietær Niels Aage Christensen (f. 18.12.1878) og Maria Holm Pedersen (f. 20.7.1877). – Udlært hos Jens H. Christensen, St. Heddinge 1930-34 og medhjælper hos Danø, Charlottenlund, derefter militærtjeneste efterfulgt af Provinsboghandlerfagskolen. Medhjælper hos Max Møller, Roskilde, volontør hos Urban i Dresden og Fransche Verlag i Stuttgart og medhjælper på Poul Branners forlag i København. Overtog Wille Petersens boghandel i Kolding 5.6.1939 og kaldte forretningen for »Bogladen med de mange børnebøger« og arrangerede flere gange årligt konkurrencer for børn, hvor præmierne var børnebøger. Disse arrangementer var rene tilløbsstykker, fortæller boghandler Jørn Øhlenschläger, hvis forretning i fødebyen St. Heddinge, Holm Christensen overtog i 1951 efter at have afstået boghandelen i Kolding. – Gift 6.11.1942 med Ellen Maria Skøtt, datter af direktør Jep P. Skøtt og Clara Flukjær, Haderslev. (VM m.fl.).


Forretninger