Til forsiden
Udskriv siden


Hansen, Kai Ørting

(27.2.1934-29.10.2001) født i Aalborg, søn af Harald og Karla Hansen og udlært i Knud Engsigs store boghandel i Aalborg (»Min far fortalte, at de var 200, når de skulle på skovtur!«). Senere medhjælper i boghandel i Odense og videre til Schweiz, hvor han arbejdede i »noget i retningen af DBK«. Medhjælper hos Blum Hansen, Næstved og igen udenlands til Martin Dules Bookstore, Beverley Hills, Californien, der blandt sine kunder talte filmstjerner som Dean Martin og Marylin Monroe. – Hjemme igen arbejdede han på forlag i Hellerup, indtil han sammen med sin kone Kirsten Hansen (fra Næstved) købte Johannes Rasmussens Boghandel i Stege. Kaj Hansen var da 29 år og dengang landets yngste boghandler. – Ægteparret rejste og sejlede meget i deres fritid, Kaj Hansen deltog i kapsejladser og opnåede mange fine placeringer fx. besatte han. 1.pladsen i Carlsen Cup i Vedbæk i 1989 i sin Drabant 38. – Efter 30 år som boghandlere gik ægteparret på efterløn og overlod roret til deres datter Marianne Ørting Ejlertsen fra hvem disse oplysninger stammer. (Lokalavis).


Forretninger