Til forsiden
Udskriv siden


Haldkjær, Carl Birch

(f.13.11.1846) født i København, søn af silke- og klædehandler Jens Chr. Haldkjær og Hansine Christine Birch. – Lærling og medhjælper i 10 år i Gyldendalske Boghandel hos Fr. Hegel, derefter medhjælper hos Mansa i Randers "for at lære provinsforhold at kende". Overtog Holms boghandel i Sorø 1872. Han ombyggede ejendommen i Sorø og indrettede store moderne lokaler til boghandelen. Var bestyrer af Justitsrådinde Axelsens Klasselotterikollektion i Sorø. – Gift 21.4.1873 med Emilie Hansen (f. 29.4.1854 i Sorø) datter af købmand Joachim Emilius Hansen og Louise Jessen og søster til boghandler Edvard G. Hansen, Odense. Hendes morbror var boghandler E.S. Jessen, først Fredericia, siden København. (Dolleris).


Forretninger