Til forsiden
Udskriv siden


Heintzelmann, Friis

(16.1.1897-31.1.1960) født i Vesters Havn på Læsø, søn af skibsfører Carl Christian Heintzelmann (10.2.1850 - 7.8.1908) og Johanne Friis (20.8.1854 - 6.12.1936). – Udlært hos Søren Engsig i Frederikshavn 1913-17, militærtjeneste 1917-19, Gyldendal, København 1919-20 og en kort overgang derefter i England som "samfundshjælper" under sømandsstrejken. Medhjælper i Rudolf Madsens Boghandel, Slagelse en kort periode indtil overtagelsen af Reymanns forretning. – Gift 24.3.1921 i København med Gerda Johanne Birkedal Moesgaard (f. 24.1. 1899 i Esbjerg) datter af direktør Niels Nielsen Moesgaard (f. 1871) og Hansigne Birkedal (1876-1932). Hun videreførte forretningen nogle år efter sin mands død – Heintzelmann beskrives som lille, energisk og dygtig og meget venlig i omgangen med sine mange kunder, der villigt fulgte ham fra Bredegade til Rosengade, hvortil han flyttede forretningen i 1920. Han havde dårligt hjerte og døde pludseligt og uventet en kold januardag efter en rask spadseretur. – Fra 1953 havde Heintzelmann en disponent ved navn Henning Birkvig (f.9.10.1924), uddannet i Skælskør og Sorø. Birkvig overtog i 1975 Henbølls Boghandel i Præstø. – En søn Søren Heintzelmann (f. 15.8.1928 i København) (VM + Sorø Amtsavis 1.1.1960)


Forretninger